Jeg elsker Ole Lund Kirkegaards historier. Det er i hans univers, at jeg får de bedste højtlæsningsgrin - og øjenåbnere. Lille Virgil har haft en særlig plads i mit hjerte, siden jeg var barn. Min søster og jeg kunne se filmen med Lille Virgil og Orla Frøsnapper igen og igen... I bogen elsker jeg især kapitlet, hvor Lille Virgil og vennerne er på skattejagt.
"Mon det er den, der er skatten? sagde Carl Emil.
Nej, sagde Oskar. Dyr kan ikke være skatte.
Hvordan ved du det? sagde Carl Emil. Det stod der ikke noget om på sedlen.
Nej, sagde lille Virgil. Den ko er en dejlig skat. Vi råber bare SMAKKO-DAK"
Det minder mig om, hvordan det var at opleve Verden som barn - Alle de virkeligheder, muligheder og eventyrer man kunne se, som de voksne ikke altid kunne. Jeg prøver at være en mor, der ikke slukker den evne hos mine børn. SMAKKO-DAK og så ser vi hvad der sker.....
