Deltager i giveaway hos LaRaLil

Dinosaur

Længe ventet - DINO

Dette indlæg har været længe undervejs..... Jeg har taget tilløb længe (meget længe), både til at 'go public' og med at udføre projektet, som det handler om.

Min søn, Frederik, fik nyt værelse for et år siden, og da han er vild med dinosaurer, lovede jeg ham friskt, at vi kunne lave en dino, som stak hovedet ind til ham gennem væggen. Men tiden er gået, og det var først for en uge siden, at vi fik taget hul på projektet.

Vi har hygget os sammen om det, og jeg elsker at "tulle" med sådanne ting sammen med børnene. Dinoen er endnu ikke helt færdig, men jeg kan simpelthen ikke vente med at vise lidt fra vores arbejde.

Her klipses skelet af hønsetråd på en plade.

 Så har vi beklædt den med noget syntetisk "stof", som lagde mellem vores nye skabshylder, da de kom fra fabrikken. Lidt skumgummi, som er overskudsmateriale fra en nyeligt overstået hustilbygning, bruges til at lave strukturer om øjne (bordtennisbolde) osv., og derefter har vi pakket den godt og grundigt ind i malertape.

 For at give den en lidt mere ru overflade har vi gnedet den ind i strukturmasse.

 Farvelægning klares med overklippede køkkensvampe - hurtigt og billigt.

 Her ses den efter første omgang maling - vi mangler endnu en tur, og lidt mønstre.

 Tænderne har vi støbt af stukgips i modelervok. Vi har brugt knappen forrest i billedet til at lave tænder i forskellige størrelser.

 Nu har vi 60 gips tænder, og glæder os til at få den malet færdig samt udstyret med farlige tænder. Derefter skal den op og hænge :-)

Vi glæder os til at vise det færdige resultat frem.....
                                                                                   -FORTSÆTTELSE FØLGER-    :-)

Smakko-dak

Jeg elsker Ole Lund Kirkegaards historier. Det er i hans univers, at jeg får de bedste højtlæsningsgrin - og øjenåbnere. Lille Virgil har haft en særlig plads i mit hjerte, siden jeg var barn. Min søster og jeg kunne se filmen med Lille Virgil og Orla Frøsnapper igen og igen... I bogen elsker jeg især kapitlet, hvor Lille Virgil og vennerne er på skattejagt.

"Mon det er den, der er skatten? sagde Carl Emil.
Nej, sagde Oskar. Dyr kan ikke være skatte.
Hvordan ved du det? sagde Carl Emil. Det stod der ikke noget om på sedlen.
Nej, sagde lille Virgil. Den ko er en dejlig skat. Vi råber bare SMAKKO-DAK"

Det minder mig om, hvordan det var at opleve Verden som barn - Alle de virkeligheder, muligheder og eventyrer man kunne se, som de voksne ikke altid kunne. Jeg prøver at være en mor, der ikke slukker den evne hos mine børn. SMAKKO-DAK og så ser vi hvad der sker.....